Lidt billeder fra aftenens Rotary møde

Hospicechef Bettina Kotasek fik overrakt 55.000 kr til Hospicegården Filadelfia.
Levir sagde pænt farvel til klubben (på dansk) – hans 11 måneder i Sorø som udvekslingsstudent er næsten forbi.
Christoffer præsenterede sig selv – han skal udsendes til Australien.
3 tidligere studenter (Fie, Cecilie og Johannes) fortalt lidt om tiden efter udvekslingen.
Andreas (tidligere udvekslingsstudent) fortalte om hans studie på et kinesisk universitet.

 

IMG_1236
Klaus Ekman, Margit Nielsen, Bettina Kotasek & Johannes Dahl Lumholt
IMG_1239
Levir Bezerra Colares
IMG_1244
Christoffer Nobel
IMG_1249
Fie
IMG_1250
Cecilie
IMG_1252
Johannes
IMG_1256
Andreas

Ældreudflugten reddet af sponsorer

Det er glædeligt, at vi i 2016 kan fastholde den traditionsrige Ældreudflugt i august måned. Byrådet blev i 2015 nødt til at tilpasse vores udgifter til indtægterne. I den forbindelse valgte byrådet at spare på tilskuddet til Sorø Kommunes årlige Ældreudflugt.

Ældrerådet og borgmester Gert Jørgensen har efterfølgende undersøgt mulighederne for en sponsoreret Ældreudflugt. Det er nu lykkedes at få de nødvendige sponsorater til at gennemføre en udflugt til Hotel Højbysø i Odsherred. Det vel og mærke med en stigning i egenbetalingen på kr. 50,00 pr. person til nu kr. 175,00 for en heldagsudflugt.

Igen i år kører vi ud i den dejlige natur og bliver guidet gennem landskabet. Vi spiser på hotel Højbysø. Årets menu vil fremgå af annoncen i Sorø Avis.

Sponsorerne til årets Ældreudflugt er Rotary i Sorø, Nygaards Turist- og Minibusser, Alsted Turistfart, Advokatgården i Sorø samt Sorø Avis. Sorø Kommune bidrager med billetudskrivninger og øvrige praktiske opgaver.

Præsidenten for Rotary i Sorø Johannes Lumholt glæder sig over, at Rotary kan bidrage til at understøtte netværket blandt kommunens ældre medborgere.

– I Rotary ved vi, hvor meget netværk og fællesskaber betyder. I 2015 gav vi penge til ungdommen i form af en skater- og løbehjulsbane, og vi er glade for nu at kunne bidrage til fællesskabet for Sorø Kommunes ældre medborgere, siger han.

Alsted Turistfart ved Knud Andersen og Nygaards Turist- og Minibusser  ved Peter Nygaard har gennem flere år stået for kørselsplanlægningen og transporten. De er begge glade for at Ældreudflugten bliver gennemført igen i år.

– Vi ønsker at støtte denne tradition i Sorø Kommune til glæde for mange af kommunens borgere, siger de.

Advokatgården i Sorø har løbende kontakt til mange ældre i Sorø Kommune. Dette blandt andet i forbindelse med testamenteskrivning eller køb/salg af fast ejendom samt generationsskifte.

– Vi er derfor glade for at kunne bidrage til årets Ældreudflugt i 2016, siger advokat Robert Kjær fra Advokatgården i Sorø.

Billetterne vil blive udbudt til salg efter først til mølle princippet den 29. juni. Mere herom i Sorø Avis i juni måned – der også bidrager med et sponsorat.

 

Kurt Berg

Formand for Ældrerådet

Gert Jørgensen

Borgmester

Fancesco Attesti Koncert 21. april 2016 kl. 20 (spisning kl 17.30) Ankerhus, Slagelsevej 70, Sorø.

Se plakat her                     Se program her

 

Rotary Koncert Sorø Ankerhus, Slagelsevej 70, Sorø 21/4-16 kl. 20.00 (spisning 17.30)

”Jeg er meget glad for at det igen er lykkedes os at få den super professionelle italienske kunstner til Sorø”, siger Kim Lisbygd, Rotary Sorø. I forbindelse med en live-cd recording i Malmø, er det lykkedes os at få ham til at give en eksklusiv intim koncert i Sorø.

I år spiller Francesco værker af Chopin, Brahms, J.S.Bach, F. Mengozzi. De 2 værker af F. Mengozzi,  Horizon og Kairos er første gang de opføres i Danmark. Vi er super stolte af at kunne præsentere denne “uropførelse” siger Kim Lisbygd.

Koncert har vi besluttet at rykke til Ankerhus, og det betyder at vi kan tilbyde spisning inden koncerten. Der vil blive serveret en lækker menu inkl. vin, samt kaffe og kage.

Billetprisen på kr. 425 er inkl. mad og drikkevarer. Hvis man ikke ønsker spisning er prisen kr. 225. Overskud går ubeskåret til vores hjælpearbejde” siger Kim Lisbygd Rotary Sorø

Billetter kan købes gennem Dagbladet Sjællandske Medier, eller på Sorø turistkontor på biblioteket.

Francesco Attesti  (født 1975 i Cortona) er italiensk pianist med internationalt format. Blandt hans generation af musikere, anses han for at være blandt de bedste fortolkere af romantikken og det 20 århundredes repertoire.

Han begyndte at spille piano da han var 6 år gammel, og gav sin første koncert da han var 11.

Da Francesco var 16, mødte han Sergio Perticaroli, der var dybt imponeret over hans evner i så ung en alder, at han inviterede ham til sommer Masterclass på Mozarteum of Salzburg. Her fordybede Francesco sig i det Romantiske repertoire, specielt værker af Chopin og Liszt. Han fortsatte med at studere under  Sergio Perticaroli i Rom i adskillige år, forbedrede sine færdigheder, og vandt adskillige nationale og internationale piano konkurrencer inklusiv Ibia Grand Prize International, F.I.D.A.P.A. Competition, Citta di Racconigi MiglioriDiplomati d’Italia, Rovere d’Oro, Citta di Cesenatico.

Den  Schweitziske Ursula Stroher fond, der sponserer talentfulde unge mennesker, støttede Francesco fra 2003-2005.

I 1998, da han studerede under Maestro Luigi Tanganelli på L. Cherubini Konservatoriet i Firenze, opnåede Francesco den højeste udmærkelse, som det er muligt at opnå på skolen, i piano. Umiddelbart efter fortsatte han i Master Class hos  Jacques Rouvier og Hector Moreno. Med Moreno studerede han kammermusik for piano samt adskillige komponister fra den tid.

Francescos første mulighed for at indspille en cd kom i 1998, da  Rugginenti Editore selskabet spurgte ham, om han ville indspille musikken til en af tidens digtere, Edoardo Sanguineti’s tekster. Siden er det blevet til adskillige indspilninger

Et af højdepunkterne i Francescos karriere er hans optræden med Czech Chamber Philharmonic Orkestra i Prag, hvor han spillede den italienske premiere af Chiavi in Mano af den Pulitzer vindende komponist, Yehudi Wyner. Den unge pianist og Mr Wyner indledte også et  personligt og dybt professionelt venskab.

I 2007 udgav han sammen med organisten Matteo Galli den første indspilning af Verdis Requiem skrevet for orgel og piano. Den seneste udgivelse er en hyldest til den polske komponist Chopin og hedder “Feeling Chopin” “I 2012 blev han tildelt æren som” Artist changing lives “af byen Edinburg (Texas – USA) og byen Diamante (Argentina) tildelte ham den æres statsborgerskab. I 2013 McAllen (Texas – USA), og i 2015 byen Hornell (New York – USA) fik han “Nøglen til byen” for hans kunst og menneskelige kompetencer.

Altid perfekt i sine fraseringer har han udviklet sin egen personlige stil for at få den optimale lyd ud af instrumentet. Den har indtil videre bragt ham rund i store dele af verden. Bl. a. Østrig,  Moskva, Skt. Petersborg, England m fl. Senest har han været på turne til USA.

Senest har han været i Slovakiet, Argentina og Polen.

Find flere oplysninger på: Francesco Attesti